Sådan kan du begrænse formaldehyd

Undgå at ryge indendørs for at begrænse formaldehydSådan kan du begrænse eller reducere mængden af formaldehyd indendørs.

Formaldehyd i luften, vi indånder indendørs, kommer typisk fra materialer, der indeholder formaldehyd. Det vil typisk være materialer som spånplader, maling og lim.

For at begrænse indholdet af formaldehyd i indeluften kan du følge disse råd:

  • Anvend kun indvendige byggematerialer, der er CE-mærkede og godkendt til indendørs brug.
  • Brug kun overfladebehandlede MDF- og spånplader. Overfladebehandlingen, maling eller finér, reducerer nemlig afgasningen af formaldehyd fra denne type materialer.
  • Sørg for jævnlig udskiftning af luften indendørs. F.eks. med god ventilation med varmegenvinding, der også hjælper til generelt at sikre et sundt indeklima. Hyppige udluftninger vil selvfølgelig også hjælpe, men kan være svært at praktisere i kolde perioder.
  • Hold temperaturen så lav som mulig, men over 18 oC. Ellers risikerer du problemer med f.eks. skimmelsvamp.
  • Sørg for at fjerne eller udskifte eventuelle fugtskadede træplader.
  • Grønne planter kan forbedre kvaliteten af luften indendørs. Nogle planter kan sågar absorbere formaldehyd.
  • Undgå at ryge indendørs.
Call Now Button